Firmaet er en familieejet vognmandsforretning der blev grundlagt i 1921 af stifteren H.C. Andersen. I 1960 blev firmaet overtaget af sønnen Preben Andersen. Ved Preben Andersen's død i 1970, fortsatte Asta Andersen firmaet, som i dag ejes af sønnerne John og Steen Andersen efter et løbende generationsskifte.

 

3 af firmaets første lastbiler

 

Arbejdsopgaverne har været meget varierende gennem tiden. I starten foregik det med hestevogn som senere blev afløst af lastbiler. Udkørsel med brændsel og koks var op til 1970 en stor del af beskæftigelsen, og alle former for vognmandskørsel for landbruget og byggeriet har alle årene været firmaets forretningsområde.

Firmaets første minicontainerbil

Siden 1966 begyndte vi også at beskæftige os med renovationskørsel, startende med dagrenovationskørsel for Vordingborg Kommune. I starten af 70'erne udvidede vi med forretnings- og industrirenovation, og igennem 1990'erne har vi udbygget indsamlingen af genbrugelige materialer. I dag indsamler vi dagrenovation i 5 kommuner og udfører erhvervsindsamlinger i Sydsjælland, Møn og Lolland Falster regionen.